Brugerinvolvering
Brugerinvolvering kick off 13. januar 2012, på vej mod delfunktionsprogram II
Ny fase er skudt i gang
På kick-off seminaret den 13. januar deltog repræsentanter fra de arbejdsgrupper, der nu skal i gang med at planlægge klyngestrukturer, serviceby, tværgående enheder og øvrige arealer.
Seminaret var på en gang startskud til delfunktionsprogram II (DFP II) og en slags punktum for arbejdet med delfunktionsprogram I. For sidstnævntes vedkommende har arbejdet i grupperne medført visse ændringsforslag i forhold til den kliniske hovedstruktur samt ønsker om yderligere 11.000 m2, forklarede Niels Mortensen i sin indledning.
En del af ønskerne om mere plads er imødekommet– først og fremmest behovene hos de kliniske stamafdelinger, andre har fået mærkatet ’måske’, mens øvrige ønsker er afvist. Saldoen udviser dermed pr. medio januar et behov for ekstra 6.000 m2. De 3000 imødekommer nye behov; den anden halvdel er en manko, der stammer fra arbejdet allerede inden arbejdet med DFP I. Niels Mortensen forventer, at byggeriet af Nyt Psyk kan finansiere en del af de ekstra m2, idet de to enheder skal råde over en del fællesarealer.
Adm. sygehusdirektør Jane Kraglund udtrykte også tvivl om, hvorvidt dimensioneringsplanerne kan holde. I sig selv er det vanskeligt at se ti år frem i tiden, og hun erkendte, at de sidste punktummer måske først kan sættes omkring 2016. Jane Kraglund fremhævede et andet emne af stor betydning for det samlede projekt; nemlig arbejdsdelingen mellem Odense og Svendborg. Hvordan og hvilke opgaver, der skal til hvem, vil der formentlig ligge en plan for inden udgangen af april.
Tegningerne rettes til
Sammen med resultaterne fra delfunktionsprogram I er det arbejdet med koncepterne, der udgør fundamentet for den kommende brugerproces. Klynger, tværgående enheder, serviceby og de øvrige arealer skal udmønte sig i rumprogram og krav til beliggenhed i forhold til arbejdsområder. På den baggrund tilrettes konkurrenceforslagets tegninger. I juni måned ligger materialet klar og skal præsenteres for og godkendes af Regionsrådet i oktober.
Læs mere om DFP II her
Fleksibelt projekt
Projektleder Anja Rolvungs indlæg tog udgangspunkt i det øgede pladsbehov, og hun forklarede, at ’huset’ er projekteret så fleksibelt, at det kan udvides på flere måder. Dels ved at forlænge de eksisterende bygningskroppe, dels som ’overbygning’, dels med bygninger ’ved siden af’.
Uanset beslutningen kan en udvidelse ske når som helst. Det er dog både bedst og billigst at ændre på tingene så hurtigt som muligt, understregede Anja Rolvung.
Se Anja Rolvungs indlæg her
Nyt Psyk for 600 mio.
I psykiatrien er vi optaget af, at vi med dette mageløse projekt i samarbejde med SDU og Nyt OUH kan medvirke til bedre udredning, behandling og forskning, sagde adm. direktør Peter Henriksen.
For de bevilgede 600 mio. kr. får regionen et psykiatrisk hospital med omkring 100 senge. Der er ikke tale om ambulant behandling, når det handler om voksne. Børnene derimod vil blive behandlet ambulant i Nyt OUH’s børneklynge.
Peter Henriksen udtrykte også sin tilfredshed med, at psykiatrien bliver en del af FAM – fælles akut modtagelse. – Det er en naturlig konsekvens, i og med at der er en overdødelighed af mennesker, der har både somatiske og psykiatriske diagnoser.
Se Peter Henriksens indlæg her
Se alle indlæg fra kick-off arrangementet her
Brugerne er med
I en aktiv pause under seminaret kunne deltagerne besøge seks bemandede stande og blive klogere på koncepterne for hhv. Det Fysisk Aktive Hospital, Sengeafsnit og patientstue, Fremtidens Arbejdspladsmiljø, Logistik, Klinisk Hovedstruktur og Håndtering og distribution af lægemidler.
Afdelingssygeplejerske Tina Kofoed Steffensen, Afd. L:
Vi skal undgå hovsa-løsninger
Fungerende ledende overlæge Henrik Schmidt, VITA:
Fokus på logistikken
Sekretær og arbejdsmiljørepræsentant, Afd. G, Charlotte Schytte:
Arbejdsmiljøet har høj prioritet
Kontorchef Anne Kathrine Overgaard, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, SDU:
Projekt med stor synergieffekt
Oversygeplejerske Erik Jensen, Psykiatrisk Afdeling:
Positiv ændring i hovedstruktur
Siden er sidst opdateret 26-1-2012
Nyt OUH
Program for kick-off arrangementet ses her
Posters fra de 6 stande med udvalgte koncepter for Nyt OUH:
Forsynings-, vare- og personlogistik
Nyt OUH | Kløvervænget 16 | Englandsgade 25 | 5000 Odense C | Tlf: 76 63 12 63