Psykiatri-byggeri i udbud


Region Syddanmark har nu udvalgt fire leverandører, der skal byde på at bygge psykiatrien på Nyt OUH, som opføres som et OPP-projekt.

Skrevet d. 17-09-2020 Af Helle Fjord

Region Syddanmark har i juni 2020 udbudt en kontrakt vedrørende voksenpsykiatrien i Nyt OUH som Offentligt Privat Partnerskab (OPP). I den forbindelse har Region Syddanmark nu prækvalificeret fire mulige OPP-leverandører til at afgive tilbud.

 

De fire udvalgte er: (vilkårligt oplistet): 

• 5E Byg A/S sammen med Friis & Moltke Architects A/S, ERIK Arkitekter A/S og INGENIØR’NE A/S.

• A. Enggaard A/S sammen med AART Architects A/S og Niras A/S

• CASA A/S sammen med CF Møller Danmark A/S, Creo Arkitekter A/S, Sweco A/S og Kemp & Lauritzen A/S

• KPC Herning A/S sammen med Arkitema Architects A/S, AFRY A/S og KPC København A/S

 

De fire prækvalificerede er udvalgt blandt fem anmodninger om prækvalifikation og er udvalgt ud fra en samlet vurdering i henhold til udbudsbetingelserne.

 

Indledende tilbud i slutningen af november

Region Syddanmark og Nyt OUH ser frem til den næste fase i projektets tilblivelse, som omhandler afgivelse af indledende tilbudsgivning og efterfølgende forhandlinger. De fire mulige OPP-leverandører skal aflevere de indledende tilbud til regionen den 23. november 2020.

 

Projektet omfatter etablering af

- Otte sengeafsnit med i alt 142 senge

- Telepsykiatrisk Center

- ECT (Elektrokonvulsiv terapi)

- Forskning og administration

 

OPP-leverandøren skal både stå for at etablere og finansiere huset samt stå for den udvendige drift og vedligeholdelse i en periode på 20 år.



Tags Nyheder